Samtale med bedemanden

Samtale med bedemanden

Vi skaber overblik i en svær tid

De fleste kontakter bedemanden umiddelbart efter dødsfaldet for at aftale en samtale. Det vil være individuelt for de pårørende, hvorvidt vi skal mødes samme dag eller måske først den efterfølgende. Omstændighederne omkring et dødsfald kan være afgørende for dette. Ligesom det også kan have indflydelse på, hvor samtalen finder sted. Vi bestræber os altid på at finde den bedst mulige løsning for alle.

Det er vores opgave som bedemand at skabe et overblik for de pårørende.  Så ud over at lytte til de ønsker og behov de pårørende har, vil vi vejlede og komme med løsningsforslag. Vores målsætning er, at alle står tilbage med en oplevelse af, at vi får afholdt en handling helt i tråd med de ønsker, som afdøde og pårørende måtte have, så de får den bedst mulige afsked med deres kære. 

Vi tilbyder at planlægge alt omkring den forestående højtidelighed:

  • Mulighed for samtale i hjemmet eller på vores kontor
  • Koordinerer tingene med kirkekontor, præst, kirkegårdskontor, graver, sygehus eller plejehjem
  • Aftaler med kirkegårde
  • Fremskaffelse af dødsattest
  • Anmeldelse til begravelsesmyndighed
  • Hjælp til udformning og indrykning af dødsannonce
  • Ilægning i kiste, udsyngning samt evt. fremvisning
  • Rustvognskørsel
  • Bestilling af kiste dekoration, krans, kirkepynt, mm.
  • Kontakt til stenhugger for tilføjelse af navn til gravsten
  • Søge begravelseshjælp fra kommunen, evt. sygeforsikring Danmark, fagforening og gruppelivsforsikring
Farsoe-begravelse-Ditte-002

Andre siger

Jeg vil til en hver tid anbefale Ditte som er en utrolig sød og sympatisk person, som hjælper én godt igennem den svære tid”

Jimmi

Fjerritslev

” Som familie følte vi os set, hørt og forstået i vores svære tid, da vores far i en alt for tidlig alder blev taget fra os. Ditte viste stort overblik og ro. Det var en stor trøst at vide, der var styr på alt, og vi blev stillet de helt rigtige spørgsmål, så vi kunne tage de beslutninger, der skulle til.”

Jesper

Klim

Jeg kunne ikke have ønsket bedre hjælp i en svær tid. Ditte og Dorthe er yderst professionelle og hjælpsomme i alle beslutninger, og vejledningen var helt exceptionel. Jeg kan varmt anbefale Farsø Begravelsesforretning, når man skal bisætte sine kære. “

Ea Louise Schwandt

Hornum

Farsø Begravelsesforretning - Vi hjælper i en svær tid